Kom til loppemarked i Hærvejshallen, med i alt 100 stande. Kl. 10 åbner dørene for besøgende. Der vil være rig mulighed for at købe både mad og drikke under hele arrangementet. Hallen er handicapvenlig, så det er muligt at komme med kørestol og barnevogne. Dyr ingen adgang.
Entre er gratis. Der er åbent fra kl 10-15


Ønsker du at være sælger til loppemarked, så læs teksten som fortsætter nedenunder:

Stande på 2x2m koster 200 kr. og skal bestilles her på hjemmesiden, hvor det er muligt at betale med Dankort.
En stand måler 2x2m med et bord og en stol. Standene er markeret med tape og nummer ligger på bordet. 
Som sælger er det vigtigt at du printer din billet ud, eller har den klar på din telefon. Billetten kan findes på din egen mail. Når du ankommer på dagen, skal du sørge for at melde din ankomst. 
Oversigten er som udgangspunkt kun vejledende, men vi bestræber os på at oversigten afspejler hallen, således at man får præcis den plads man har booket. I tilfælde af specielle situationer, hvor der f.eks. ikke er udsolgt eller mange afbud på dagen, kan det være nødvendigt at justere på oversigten.
Det er tidligst muligt at komme ind i hallen fra kl. 7.30 på dagen, og man skal have alle sine varer inde i hallen senest kl. 9:00, da vi på dette tidspunkt lukker alle døre frem til kl. 10, hvor der åbnes op for besøgende.
Der må IKKE pakkes sammen før kl. 15, hvor der igen vil blive åbnet for alle nødudgange.
Det er IKKE tilladt at sælge mad, drikke, alkohol, tobak, dyr og ulovlige varer/genstande.
Det er IKKE tilladt at få strøm til standen. 

OBS. Vi har ikke ansvar for jeres salg eller varer, så det er vigtigt at I selv kan stå inde for de ting I sælger. Samt I følger gældende dansk lovgivning. 

Ved udeblivelse eller afbud refunderes pengene ikke. 

Regler fra Brandmyndigheden, skal overholdes ellers kan man blive bortvist.

- Der må ikke anbringes udstillingsgenstande eller salgsvarer o.l. af nogen art i gang arealer mellem standene samt ved nødudgange.

- Borde, boder og andet inventar skal opstilles således afbenyttelsen af flugtveje ikke hindres

- Affald osv må ikke spærre for flugtveje(gang arealer) og nødudgange.

- Levende lys/ild må ikke forefindes i hallen på noget tidspunkt


Oversigt over standpladser:

Copyright © Bække Sportsforening af 1894 | 6622 Bække | CVR.: 29518912