Trænernes opgave er:
Planlægge træningen ud fra de ting, der er aftalt med hensyn til målsætning, spillestil, tekniske og taktiske elementer, spillernes forudsætninger m.m. ud fra de retningslinjer BSF udstikker i henhold til klubbens målsætning og holdninger, værdier og retningslinjer.
Være velforberedt til træningen. Trænerne skal vide, hvad målet er med dagens træning og prøve at udvikle spillerne og prøve at bevidstgøre spillerne om, hvordan de bliver dygtigere.
Være med til at spillerne også synes, det er sjovt og lærerigt at træne.
Møde i god tid inden træningen, så træningen kan starte præcis.
Få aftalt, hvem man melder afbud til, hvis man er forhindret i at træne / spille en dag.
Have styr på materialerne både før, under og efter træningen og i forbindelse med kampene.
I samarbejde med holdlederne sørge for, at spillerne og forældrene får de informationer, der er nødvendige.
Være med til at skabe en ”god stemning”, så spillerne også på tværs af holdene har en samhørighedsfølelse. I samarbejde med holdlederne planlægge sociale arrangementer. Være med til at skabe en positiv ”BSF ånd”
Møde i god tid inden kampene både til hjemme – og udekampe. ”Være på” under kampene – støtte holdet og spillerne konstruktivt.
Være gode repræsentanter for Bække Sportsforening, både spillere, trænere og ledere i BSF skal udvise en god og positiv sportsånd i forbindelse med træningen og kampene.
Derfor er trænerne er også selv ansvarlige for egen opførsel i forbindelse med kampe og skal derfor også selv betale bøder for ”røde” kort.
Deltage i de møder, der er i forbindelse med at være træner.
Være parat til at tage på kurser i forbindelse med trænerfunktionen - 1 kursus om året enten internt i klubben eller eksternt.
|