0Bække Sportsforening af 18940
Vedtægter

Vedtægter for
Bække Sportsforening
af 1894

Vedtægter for Bække Sportsforening

Pkt. 1

Foreningens navn er Bække Sportsforening. Den er stiftet den 14. september 1894, og har hjemsted i Bække, Vejen Kommune.

Pkt. 2

Foreningens formål er gennem idræt og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.

Pkt. 3

Foreningen er tilknyttet følgende organisationer:
DGI Sydvest
DHF, her under JHF, kreds 8
DBU, her under JBU, Region 4.

Pkt. 4

Stk. 1
Som aktive medlemmer optages såvel voksne som børn.
Som støttemedlemmer kan enhver optages. 

Medlemmer skal opfylde de til enhver tid gældende bestemmelser for
Bække Sportsforening.

Stk. 2
Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund hertil.
Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.

Pkt. 5

Foreningen har følgende stående udvalg:
Udvalg for håndbold
Udvalg for fodbold
Udvalg for banko.

Derudover anbefales at stille udvalg på min. flg. områder:
Klubhusudvalg
Sportsugeudvalg

Det er bestyrelsen, der koordinerer opgaverne for disse udvalg og også denne, der beslutter hvilke udvalg, der skal aktiveres eller deaktiveres.

Pkt. 6

Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af:

1. Formand
2. Næstformand
3. Kasserer
4. Sekretær
5. Et bestyrelsesmedlem

Alle valg gælder for to år, dog forskudt, således at to medlemmer er på valg i ulige år og 3 medlemmer i lige år.

Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen.

Desuden vælges der 2 suppleanter til bestyrelsen.
Valget gælder i 2 år, dog forskudt således, at der er 1 suppleant på valg hvert år.
Efter samme procedure vælges revisorer.

Pkt. 7.

Bestyrelsen eller generalforsamlingen indstiller personerne til udvalgene.
Forslag modtages gerne fra medlemmerne.

Pkt.8

Stk. 1
Foreningens medlemmer, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke
personlig for indgåede økonomiske forpligtigelser.
Foreningen hæfter for disse forpligtigelser med den respektive formue

Stk. 2.
Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtigelse overfor foreningen udover kontingentet.
 

Stk. 3
Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
 
Pkt.9

Stk. 1
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes i januar måned og denne indkaldes med angivelse af dato og klokkeslæt med min. 13 dages (max. 3 uger)varsel i den lokale avis.
 

Stk. 2
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før denne.

Stk. 3
På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal (over halvdelenaf de stemmeberettigede fremmødte). Ændring af foreningens vedtægter kræver dog mindst 2/3 flertal af de stemmeberettigede fremmødte på generalforsamlingen.

Stk. 4
Stemmeberettiget er ethvert medlem, der er fyldt 16 år samt forældre til børn under 16 år. Desuden har BSF´s frivillige trænere, ledere og bankomedhjælpere stemmeret.

Stk. 5
Valgbar til bestyrelsen er ethvert aktivt medlem og støttemedlem, der er fyldt 16 år samt forældre til aktive medlemmer under 16 år.

Pkt. 10

På den årlige generalforsamling behandles følgende:
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Beretning fra banko
6. Regnskab fra banko
7. Valg af bestyrelse og suppleanter ifølge vedtægter
8. Valg af revisor
9. Eventuelt.

Pkt. 11

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent, eller en ¼ af foreningens stemmeberettigede medlemmer stiller skriftlig krav herom med forslag til dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest
4 uger efter, at kravet er modtaget af bestyrelsen.

Pkt.12

Formanden tegner foreningen i det daglige arbejde.
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem.

Pkt. 13

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Pkt. 14

Formanden og kassereren har ret til at overvære udvalgsmøderne, dog uden stemmeret.

Pkt.15

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er mødt frem.

Pkt. 16

Ved hvert bestyrelsesmøde udarbejdes et beslutningsreferat med gengivelse af det passerede på mødet og beslutninger ført til protokol. Mødereferaterne nummereres, dateres og opbevares hos formanden og sekretæren.
Der er 14 dages indsigelsesfrist på de udleverede referater, og hvert møde startes med godkendelse af det sidst udleverede referat.

Referatet synliggøres ved ophæng i klubhuset.

Pkt. 17

Kassereren afleverer driftsregnskab/budget og status til revisorerne 14 dage før generalforsamlingen.

Pkt. 18

Foreningen kan opløses når 2/3 af deltagerne på to på hinanden følgende generalforsamlinger stemmer herfor.

Pkt. 19

Ved foreningens opløsning deponeres dens formue og ejendele m.m. hos DGI, Sydvest.

Pkt. 20

Såfremt der i løbet af 10 år oprettes en ny forening i Bække-området med samme aktiviteter som Bække Sportsforening tilfalder formuen m.m. denne - i modsat fald tilfalder formuen m.m. kulturelle formål i Bække.


Disse vedtægter er ændret og ajourført den 29.01 2007.

 


Bække Sportsforening